IRONMAN 70.3 Jönköping 2022

IRONMAN 70.3 Jönköping 2022

 Af Nichlas Gustafsen

Lad mig starte med at sige at det var et fantastisk race med en masse fantastiske mennesker og flotte ruter.
Jeg havde taget turen til det svenske sammen med en af mine stærke Uperform atleter.
Vi tog hjemmefra tidligt lørdag morgen, så vi var i Jönköping omkring kl. 10.30. Så havde vi massere af tid til at tjekke ind og lige få tjekket det hele ud inden vi bare kunne slappe af.
Vi fik roligt tjekket ind, som foregik direkte på mit hotel. Til min store overraskelse så boede jeg 200 m. fra start og 200 m. fra mål, så det kunne ikke være mere centralt, hvilket var super dejligt.
Efter vi havde tjekket ind gik vi en tur ned og så hvor svømmestarten skulle være, samt vi fik tjekket skiftezonen ud og spist lidt frokost.
Herefter gik vi op til bilen og klædte om til noget cykeltøj, for så lige at tjekke cykelruten lidt ud. Vi havde hørt der var en reel bakke som var efter små 10 km. så den cyklede vi ud og så.
Vi mødtes også med min gode ven Martin som arbejder for IRONMAN, som kunne give os lidt indsigt i ruterne og det hele. Det er super fedt at have Martin tæt på når der er store races, da han kender en del til mig og mit niveau og derfor let kan snakke ind i hvordan dagen kommer til at forløbe.
Resten af dagen gik på at slappe af og tjekke cykel ind osv. samt vi mødtes med min far og hans kone, som var kommet for at heppe på os. Og jeg fik selvfølgelig hilst på diverse atleter fra Herlev Tri og Motion samt Uperform.
Jeg gik tidligt i seng så jeg kunne være frisk til næste morgen.

Måske var jeg gået for tidligt i seng eller også havde en nat alene uden ungerne bare gjort jeg fik sovet igennem. Men jeg vågnede alligevel kl. 5 og var super frisk og klar til dagen. Jeg blev dog liggende i sengen og slappede af indtil morgenmaden åbnede kl. 6. Starten på stævnet var først kl. 9, så vi havde massere af tid fra morgenstunden af.
Jeg fik roligt spist min morgenmad sammen med Martin og vi fik ønsket god dag til hinanden for jeg skulle jo i ilden og han skulle arbejde hele dagen med racet.
Herefter gik jeg ned og ordnede de sidste ting på cyklen osv. for så at gå tilbage til mit værelse og slappe lidt af igen.
kl. 8.30 mødtes jeg med min far og hans kone, samt Sebastian som jeg rejste med, for så at gå ned til start og gøre os klar.
Jeg var helt rolig og glædet mig bare til at komme i gang. Jeg startede i gruppe 2, da jeg ikke har fået svømmet så meget, men svømningen gik super fint, selvom det var lidt svært at navigere på trods af ruten var relativt simpel.


Efter svøm skulle vi løbe over 500 m. fra swim-exit til skiftezonen, men det gik igen også super fint og jeg fandt hurtigt mine ting og røg afsted på cyklen.
Nu tænkte jeg at nu starter dagen for alvor, på trods af jeg havde sat et lille mål for mig selv om jeg ”bare” skulle løbe en fornuftig afsluttende halvmarathon. Men jeg havde hørt fra Martin at vi skulle glæde os til cykelruten som var mega smuk og det kan jeg hermed bekræfte at den var. Jeg nød hvert et øjeblik også selv da det blev lidt hårdt. Jeg havde en super fint cykling hvor jeg holdt en del igen, så jeg kunne nå mit mål om et godt afsluttende løb.
Så da jeg kom ind i T2 fik jeg hurtigt sat cyklen og kunne se at 4 af mine gode klubkammerater fra Herlev allerede havde stillet cyklen, så der var lidt at løbe efter, selvom jeg ikke vidste noget om hvornår de var startet (men før mig). I skiftezonen tog jeg det relativt roligt. Jeg havde ikke lige fået sat elastikker i løbeskoene, så brugte lidt ekstra tid på at binde sko, men det var helt ok. Formål nr. 1 med racet var trods alt at nyde det og have en god oplevelse.
Men afsted med mig, ud på løbet. Jeg løber altid lidt ekstra hurtigt de første 2-3 km. hvor jeg da også kunne se at tempoet var en del under 4.00, men jeg fandt heldigvis ind i rytmen omkring de 4.05-4.10, samtidig med jeg havde overskud.
Ude på løberuten så jeg hurtigt et par stykker fra Herlev og dem fik jeg hentet stille og roligt undervejs på turen, hvilket var super hyggeligt så man lige kunne sige hej. Sebastian så jeg ikke han havde for meget fart på, så ham var der ingen chance for jeg kom forbi.

Men løbet gik virkelig godt og jeg kom ind under 1.30 som var mit mål og jeg var super glad og havde stadig lidt at skyde med til slut på racet. Så jeg var super glad for hele mit race.
Jönköping 70.3 levede til fulde op til mine forventninger. Et super fedt race med en virkelig flot cykelrute, som jeg kun har prøvet flottere til IRONMAN Nice. Så jeg vil klart anbefale alle der spørger at køre IRONMAN 70.3 Jönköping!!!