IRONMAN Florida 2023
Af: Adam Powers
Dette skulle være mit 3. Ironman race i smukke Panama City Beach, Florida. Var her både i 2021 og 2022, og stedet, samt racet, har fået en speciel plads i mit hjerte. Fantastiske strande med rigt maritimt dyreliv, pelikaner, sol, 20-28 grader – men desværre ingen alligatorer (denne gang). I bund og grund et paradis, hvor jeg hver gang har boet helt nede på stranden i en lille ”Lodge” – kun et par hundrede meter fra svømmestarten.
I 2021 og 2022 ankom jeg 2-3 dage op til raceday, men denne gang kom jeg og Matilde (min kone) en hel uge inden, hvilket gav mig endnu mere tid og ro i ugen op til. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at mindre stres kombineret med masser af hydrering og hvile i ugen op til, giver langt større chancer for et godt race uden kramper og andre skavanker. Og dette skulle vise sig virkelig at give pote denne gang (havde også gode erfaringer med det tidligere på året i New Zealand og til VM i Nice). It works for me! Og dette var mit A-race i 2023 – jeg SKULLE være klar!
Landede lørdag, hvor jeg luntede 40 min i ”race pace”. Det var ret varmt, men til at holde ud. Holdte fri søndag på en af de smukkeste strande i verden. Mandag var en af de varmeste dage, hvor jeg både svømmede (2.400 m), cyklede 1:50 (3x20min Z2-3) og løb 30 min (IM race pace). Alt spillede! Var specielt overrasket over min fart på cyklen. Kunne relativt nemt holde 38-40 km/t med 220-230 watt. Men ALT var også optimeret – cykel, cockpit, aero position, hjulsæt, speed dragt, hjelm, sko og calf sleeves. Det er sjældent, jeg træner med alt det på samme tid – en ren nydelse.
Tirsdag holdt jeg fri, og da jeg gik i seng om aftenen, følte jeg mig pludselig lidt sløj med feber. Jeg er næsten aldrig syg, og når det sker, sover jeg det typisk væk på en nat. Men denne feber skulle desværre vare ved i tre dage!!!! Det var bare LØGN, tænkte jeg. Og derfor fik jeg faktisk ikke trænet meget mere – ud over lidt svøm og cykel test. Jeg sov nærmest mere, end jeg var vågen. Men jeg har lært, at hvis man er syg, sløj og/eller træt, skal man ikke træne – slet ikke ugen op til et IM race. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne (drak som aldrig før), men det blev bare ved………….
Jeg gik tidligt i seng hele ugen, og holdt mig på DK-tid, da jeg så var 6 timer foran, hvilket gør det meget nemmere at stå op 4 timer inden svømmestart 06:50 på raceday.
På race morning stod jeg op 02:50, spiste morgenmad, og gik i seng igen indtil 04:45. Jeg drak som planlagt en masse og med mange carbs. Dog hang feberen ved, og jeg tog derfor Ipren og Panodil inden afgang mod T1/2 kl. 05:30. Det ligger 500 m fra ”The Lodge”, og skulle ikke nå andet end at pumpe min cykel. Jeg tog yderligere medicin med til slut på cyklen, hvis feberen skulle komme retur.
Svøm
Herovre er det 2 loops af 1.900 m – med 200 m løb på stranden i mellem. Jeg svømmer typisk oppe foran, og når 2. loop begyndes, er de bagerste ikke engang færdige med at starte! Dette giver svære betingelser på 2. loop, men jeg har jo prøvet det før. Selv pro’erne skal mase sig i gennem langsomme AG’er på 2.loop. Meget specielt - men egentlig til min fordel som svømmer. I 2021 var der voldsom strøm, hvor over 200 deltagere blev pillet op af vandet, men i 2022 og i år var forholdene noget bedre. Ikke nemt, men bedre. Jeg klokkede 29:18 på første loop og kom i mål i 1:00:46 (inkl. de 200 m løb i sand), hvilket jeg var ok tilfreds med. Ingen kramper, slag, brandmænd eller hajer! 😉 Der var dog en hel del vandmænd og deltagere, som blev brændt (de må svømme for langsomt). 😊 Skiftezonen var LANG, og jeg klarede det i 6:49. Skulle også have min calf sleeves på.
Cykel
Jeg nåede ikke mere end 1-2 km før jeg kunne konstatere, at mine ellers så nye wattpedaler, ikke var kalibreret ordentligt (skal næsten gøres dagligt). Jeg lå på 320-350 watt, uden at jeg følte det hårdt. Så jeg besluttede ret hurtigt at køre på feeling, puls og km/t. Alternativt skulle jeg stoppe op og kalibrere pedalerne, og det gad jeg ikke tabe tid på. Jeg kender ruten, og også de mange forskellige vind forhold, passager og scenarier. Florida er det stævne i verden, hvor forholdene kan skifte mest – time for time.
Jeg fandt en passende gruppe at ligge med, hvoraf en af rytterne var min amerikanske ven, som jeg racede med/mod i 2021. Vi blev sammen indtil 165-170 km, hvor jeg trak fra, da jeg var tosset på ALLE dem, der lå og draftede bag mig. Selv i mega medvind føler folk trang til at drafte!
De første 45 km i ”modvind” gik noget bedre og nemmere end forventet. Lå på 37,1 km/t. på daværende tidspunkt, hvilket jeg ikke engang har gjort tidligere i medvind. Det gav mega motivation, da jeg vidste, at med de forventede forhold, så ville det bare blive endnu bedre. Fra 45-90 km steg farten, og blev kørt med 38,0 km/t. Klokkede omkring 2:24 ved 90 km. YES, tænkte jeg bare!!! De næste 45 km i 38,3 km/t (med en del modvind), og så de sidste 45 km hjem i medvind med 39,2 km/t (flere langsomme og tekniske passager de sidste 15 km). Ingen smerter, feber, træthedstegn eller kramper overhovedet. Jeg troede, det var løgn (men tog mit Ipren og Panodil alligevel). Kunne godt have trådt mere, men man ved jo aldrig, hvad der kan ske. Har mange gange før gået kold på meget kort tid. Ramte T2 i tiden 4:44:55!!! PR med 17 min ift. 2021 med nogenlunde samme forhold. I 2022 var vinden helt anderledes, og der kørte jeg 5:22. Ind i T2 tænke jeg, for første gang, at hvis jeg bare skynder mig lidt mere, så kommer jeg ud af T2 i sub 6 timer, hvilket så ville gøre sub 10 inden for rækkevidde. Var ret frisk, og husker, hvordan jeg løb 3:57 i New Zealand, hvor jeg var ret smadret i T2. Nu startede det strategiske og mentale game!
Løb
Jeg brugte kun 3 min i T2, og kom ud i 5:55, hvilket gav plads til et maraton i 5:45 pace, hvis jeg skulle under 10 timer for FØRSTE gang i mit liv. Denne chance, som lå ret fjernt 6 timer forinden, ville jeg bare ikke spilde. Så jeg havde to muligheder: give den gas med chance for meget under 10 timer, men derimod også med stor risk for at gå kold og over 10 timer. Min anden mulighed var at have is i maven og løbe 5:15-5:20 pace indtil ½ maraton, og så have sat godt i banken til næste halvdel – uden at være smadret. Jeg valgte den sikre mulighed. De fleste af mine maraton har været dårlige med meget langsomme km tider fra 17-20 km og frem. Dette har jeg arbejdet meget på med min træner Nichlas, og det er gået godt fremad. Jeg løber ikke nødvendigvig meget hurtigere ud, men kan holde pace meget bedre. Og det er, trods alt, ret praktisk på en Ironman! 😊 Lå på 5:20, som planlagt ved ½ maraton, og derfra tog jeg lidt af farten, da jeg hele tiden tænkte ”it’s all about the last 10k”. Jeg havde 2:11 til at løbe anden halvdel på – altså omkring 6:10 pace! Så jeg begyndte at klokke 5:45-6:00 + det løse i aid stations, men vidste at alt under 6:10 gav sekunder i banken. Og ved 25-30K begyndte jeg at mærke højre lår og venstre læg – DE SKULLE BARE HOLDE HJEM!!!! På de sidste 10 km holdt jeg pacet første halvdel, og da der kun var 3-4 km tilbage, turde jeg godt sætte farten lidt op. Herfra kunne jeg gå i mål og komme under 10 timer, hvis jeg skulle gå ned. Endte med PR på maraton i tiden 03:57:17 – nærmest identisk med New Zealand (03:57:30). Så strategien holdte 100 %
Krydsede målstregen i 09:52:54, på en dag, hvor ALT spillede. Mega glad, men også med fornemmelsen af, at det kunne have været 10-20 min hurtigere. Jeg kunne have løbet 10 km mere. Mere vil have mere – luk R…. Adam tænkte jeg bare. Sikken en dag! Disse hænger ikke på træerne. Nyd det – og det har jeg gjort lige siden.
Fun fact 1: En ung brasilianer draftede på mig i 165 km. Flere gange vendte jeg mig om, og bad ham enten køre forbi eller bakke af, hvorefter han hver gang pegede på sin ryg og sagde ”my back hurts”!!! Selvom jeg virkelig trak fra ham i perioder, kom han, sjovt nok tilbage hurtigt igen. Og paradoksalt nok, løb gutten hjem i 3:20 på maraton. JERK (se billede).
Fun fact 2: Havde æren at løbe et par hundrede meter med Magnus Ditlev på hans sidste 10 km. Vi fik en lille sluder. Vi har efterhånden racet mange af de samme løb. Denne gang slog han mig kun med 2 timer! 😊 Jeg fornemmer, han begynder at være nervøs for mig! 😊 Det er jo noget af en forbedring fra 12:56 i Nice til 09:52 i Florida. Hvad skal det ikke ende med? Vi mødes næste gang i Roth.