IRONMAN Copenhagen 2023
Af Laura Oline Allbæk
Jeg vågner op efter seks timers søvn, og jeg føler mig frisk, klar og jeg glæder mig til at komme igang.
Våddragten og badehætten kommer på, jeg får opvarmet og stiller mig klar til at løbe ud i lagunen. Pulsen stiger da jeg kommer ind i en af de seks rækker og da det er min tur er, jeg bare klar. Svømningen går virkelig godt, jeg har god orientering i vandet og jeg nærmer mig den ene bro efter den anden. Jeg finder ikke et par fødder at ligge på, da jeg svømmer forbi en del på vejen. Pludselig er jeg oppe af vandet og kigger på mit ur der siger 1:08 og jeg smiler ved mig selv og ved, at nu skal jeg ud og give den gas.
Jeg kommer ud på cyklen og får god hep fra både min far og Uperform. Jeg føler fra start, at jeg har god styr på cyklen og kan se på mine watt, puls og fart, at det bliver en rigtig sjov dag. Vejret er lidt tåget og fugtigt, og jeg beder til alle guder om, at jeg ikke skal punktere, selvom jeg også var klar til et slangeskift, hvis det blev nødvendigt. Jeg holdt min spise- og drikkeplan og fik 70-90 g. kulhydrat i timen og godt med vand og salt. Jeg kom godt rundt første gang og anden rundtur var på tørre veje og med forsat god fart. Pludselig er vi inde i byen igen og jeg kommer til T2. Jeg kommer rundt på 5 timer og 20 minutter og snitwatt på 150, hvilket jeg havde drømt om, men ikke forventet. Det var så vildt at komme ind i mængden af mennesker, der heppede og hujede - det er et af de momenter der står klarest for mig.
Jeg tager den med ro og får løbesko på, gels og solbriller med mig og er bare klar på at feste videre. De første ti km af løbeturen føles godt, jeg har lav og kontrolleret puls, og nyder turen rundt - havde aldrig drømt om den mængde mennesker. Anden runde begynder jeg at gå gennem depoterne, og er realistisk omkring hvad der venter mig. Halvvejs på maratonet må jeg to gange på toilettet og begge gange må jeg vente ret lang tid ved toilettet. Herfra tager jeg det roligt og aftaler med mig selv, at jeg jogger så meget som muligt, går på de små bakker og ved med mig selv, at jeg nok skal nå det - fordi det begynder at nive i benene nu. Jeg er tryg ved, at jeg ikke er overophedet, diffus eller sådan rigtig-dårlig. Jeg kan se, at vi er mange i samme båd, og det føles ikke som et nederlag. Hver gang jeg krydser Uperform teltet, er der opmuntrende ord og det giver bare følelsen af, at det,jeg allerede har gjort, har været super og jeg bare skal forsætte med at holde hovedet koldt. Jeg tager en sidste tur i det røde skur efter start på sidste omgang, også nyder jeg bare turen alt det, jeg kan. Jeg kommer i mål på 11 timer, 37 minutter og det er bedre end hvad, jeg havde håbet på! Da jeg løber op af målstregen, er jeg super stolt og ved med mig selv, at jeg har fundet det, jeg er god til, og jeg helt sikkert skal gøre det her igen.